Danny Heinricht er maler. Hans glasklare motiver hviler gerne i et gyldent skær af ro, af afklaret forventning, men rummer også overraskelsen: Et umuligt element, der trodser fornuft og viden. Som digter skaber han også store, perspektivdybe billeder i ganske få ord. "Himmelfjord". Også her lægger han en ekstra dimension ind i de tilsyneladende enkle værker. Et paradoks, en umulig modsætning. Som i titlen: "Lyde høres bedst i stilhed". Ja, selvfølgelig ... eller hov: Stilhed forudsætter jo, at der ingen lyde er.