Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europAeiske renAessance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. arhundrede overtog den grAesk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverAent sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopAediske afhandlinger, der i det 11.-12. arhundrede strommede til de europAeiske lAerde i latinske oversAettelser. Araberne var autoriteter inden for europAeisk medicin langt op i det 15. arhundrede, og den arabiske medicin reprAesenterer saledes et afgorende led i den vestlige medicinske tradition.Arabisk medicin er den forste Danishske prAesentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvorDanish araberne ikke blot videregav den grAesk-romerske viden, men i hoj grad videreudviklede feltet og gjorde vAesentlige opdagelser sasom introduktionen af kejsersnittet og bedovelse ved inhalation.